lørdag den 16. maj 2015

Jeg er forelsket - i en kjole :)




Da Anna efterlyste testsyersker på sin blog LaRaLiL, var jeg så heldig at blive udvalgt til at sy Liva-kjolen i str. 122. Og jeg er VIRKELIG begejstret for resultatet. Det kostede lidt sved og et par opsprættede sømme, men det var det hele værd.

Kunne du også tænke dig at give dig i kast med mønsteret, kan det købes her i str. 74-116. De større størrelser er undervejs...




En skøn sommerdag - billederne blev taget i går - og hun kunne lige præcis klemme fødderne ned i sidste års sandaler :)


Det er helt sikkert ikke sidste gang, jeg skal sy denne model. Jeg har allerede et par sommerændringer i tankerne til næste kjole :)

torsdag den 14. maj 2015

Jeg tester Liva-kjolen str. 122 for LaRaLiL


Da Anna (bag bloggen LaRaLiL) søgte testsyersker til at sy hendes smukke pige-kjoler i større størrelser end mønsteret hidtil har gået til, var jeg så heldig at være én af de første, der meldte mig. Jeg har derfor modtaget mønsteret, som jeg netop nu er i gang med at sy op. 

Jeg glæder mig rigtig meget til at vise Ella kjolen - hun elsker nemlig pink og stjerner.

De originale kjoler kan du se her, hvor du også kan købe mønsteret i str. 74-116.
Anna har lavet en meget udførlig vejledning med billeder og hele pivtøjet - de kan varmt anbefales.

torsdag den 16. april 2015

Når baby ikke kan sove...

Det er snart længe siden, at vi købte disse pink høreværn til vores yngste, fordi vi skulle til koncert. Koncerten kom vi aldrig afsted til, så jeg troede, at vi havde købt dem forgæves, og lagde dem på hylden - sammen med alt det andet rod, der er at finde der, for man er vel "samler" ;)


Men men.. vi bor til leje i et lejlighedskompleks, som netop nu skal have udskiftet vandrør. AND I TELL YOU... høreværnene er kommet i brug. Først skulle der graves og stampes udenfor lejligheden. Og nu går håndværkerne og borer i underlejligheden - det larmer så meget, at jeg selv sidder med mine skønne "juletræer" i ørerne. (Hvis du ikke ved, hvad det er, så er det lækre musiker-ørepropper.)


Og udenfor på altanen - ja, der ser der sådan her ud :)

Rigtig god torsdag. Jeg nyder min i fulde drag!

søndag den 12. april 2015

Hjemmelavet sveskemos - der er meget at spare!


Hvis man gerne vil undgå at baby får hård mave, så er sveskemos et sandt mirakelmiddel. Men det er rigtig dyrt at købe det i supermarkedet, så derfor laver jeg stort set altid min mos selv.

Det er super nemt 

- her kommer en lille DIY på hvordan jeg gør det:


Du skal bruge: 

- en blender. Jeg bruger min stavblender, fordi den er lettest lige at finde frem af skuffen :) 

- en beholder til at blende i (den store - 1 L). Jeg bruger et målebæger, for så kan jeg se, hvor meget jeg får ud af det sammenligned med dem, man køber. Og der er rigtig mange penge at spare!

- en lille kande/målebæger (kan undværes).







- små bøtter. Her er vist nogle fra Sistema. Jeg er specielt rigtig glad for de små. De er ca. dobbelt så store som en isterning, så hvis man fylder dem næsten til toppen, kan man lige "poppe" én ud og putte i den skoldhede grød. Så er den hurtig spiseklar - det er smart!

- en dejskraber (kan erstattes med en ske)

- Og så selvfølgelig svesker

- og en skål til at koge dem i i mikroovnen.

Fremgangsmåde

Put sveskerne i en beholder, som kan tåle at blive varmet i mikroovnen. 
Hæld vand i, så sveskerne er dækket. (se ovenstående foto) - Lad være med at hælde flere liter vand i. Jeg vil tro, jeg bruger omkring 3 dL.

Jeg giver dem 5 min i mikroovnen på fuld skrue. Det passer med, at de er godt bløde, når de kommer ud.

















VENT lidt. De er meget varme. Du kan sagtens lade dem stå 10-15 min, inden du tager dem op MED EN GAFFEL. 

Jeg har altså været uheldig at købe en pose med én sveske, som stadig havde stenen i. Og det er jo MEGET vigtigt, at man ikke blender den med i mosen. Så spid lige alle svesker!

Gem kogevandet.

Nu blender du bare sveskerne og tilsætter kogevand i den mængde, du synes er passende.

Se lige her - jeg fik 500 mL ud af min portion svesker, som jeg havde givet kr. 30,- for! Hvad der er sparet er tjent!

Nu kan du fylde din lækre hjemmelavede sveskemos i små bøtter lige til at putte i fryseren.

Færdiglavet sveskemos kan holde sig 4-5 dage på køl. Jeg plejer altid lige at dufte til det, inden jeg serverer det for baby. 

Vil du have flere gode tips til hverdagen med børn og baby, så kan du f'ølge mig på Bloglovin' ved at klikke her:

onsdag den 1. april 2015

Påskeferie med børn 2 - vi finder påskeæg

Der har været en lille påskehøne...


"Se oppe, se nede, du skal bare lede..."
Jeg ELSKER den leg - og det gjorde Ella også :) 
Vi havde gemt 5-6 små æg rundt omkring i stuen, og så legede vi en blanding af "tampen brænder" og påskelegen om påskehønen, som har lagt et æg. Melodien på starten af sangen kunne vi ikke huske, så vi måtte lige have Google og guitaren til hjælp - noder og akkorder fandt vi her.

Du kan følge mig på bloglovin', så du ikke går glip af flere gode ferieideer med børn. Klik blot her:

mandag den 30. marts 2015

Påskeferie med børn 1 - vi maler.

VI HAR FERIE... puha! Eller?




Krea med børn - det roder, men de elsker det!

Jeg tør godt indrømme, at jeg synes, at det kan være hårdt at være hjemme med mine to unger på hhv. 6 mdr og snart 4 år. (Og til jer alene-forældre - I har min dybeste respekt!). Men denne påskeferie har jeg virkelig glædet mig til. Jeg kan mærke på min ældste, at min glæde har smittet af på hende, så i dag - første dag i ferien uden far - lagde vi hårdt ud efter putningen af den yngste:

Her er hvad vi brugte - nå ja, og så aviser.
Jeg startede med at lave små pompom'er efter denne DIY - det var for kedeligt for Ella at rulle garnet på gaflen, så det måtte jeg klare. Det garn I ser på billedet var ikke det bedste - billigt akrylgarn fra Tiger ville nok være bedre. Nuvel... jeg fik lavet nogle pompom'er, og hun gik i gang med at male på pappet (klippet fra en gammel NAN-karton jeg skulle smide ud.):


Ella følger mors vejledning og dupper maling med sin pompom og en klemme - smart!

Men der gik ikke længe, så brød kreativiteten løs...:

Ella maler i fri hånd - det er sjovere :)



Fungerer det?

Ja da - maling og børn fungerer ALTID ;)


Det med at duppe med en pompom ser rigtig fint ud, og det er let for børn. MEN... der går altså ikke lang tid før den er "splattet ud" og bare svarer til en pensel. Det er en teknik jeg vil prøve igen næste år, når Ella er lidt større.

At genbruge pap fra NAN-pakken (eller hvad man nu lige har) er genialt. Det virker og det er billigt!


Her er mit bud - jeg måtte jo også lige prøve teknikken.


 



lørdag den 28. marts 2015

Watermark dine photos i Photoshop

Jeg leger med at sætte tekst på mine billeder i Photoshop


Modellen er min lækre mindstepige - 6 mdr gammel på tur i Spinderiet i Valby

Jeg har fundet en rigtig gode videoguide hos The Blog Maven, som forklarer hvordan man sætter navn på sine billeder i Photoshop Elements. Det smarte er her, at hun bruger en "brush" - altså, ligesom hvis man vælger at tegne henover billedet med en blyant. Her fortæller hun bare, hvordan man går ind og laver sin egen "tush", som så skriver navnet, når man klikker. Det er faktisk ganske enkelt!

På nedenstående billeder har jeg leget lidt med forskellige skygger og farver. Jeg kan egentlig bedst li' den nederste version, hvor der ikke er skygge på. Men det er nok fordi baggrunden er ensfarvet sort. Hvis den var mere spraglet, var jeg nok nødt til at lægge skygge og baggrund på - men det har jeg stadig til gode at lære :)




Ej okay, denne her skygge er egentlig også meget fin, synes jeg.





Lidt for rodet, synes jeg.



Helt perfekt :)


Logoet har jeg i øvrigt selv skrevet og tegnet i hånden og scannet ind. Jeg kan godt li' det personlige præg.